Arkitektgruppen sælger nyt spændende boligbyggeri i Køge til DADES

23. september 2016

PRESSEMEDDELELSE
Projektet, der omfatter 65 lejligheder med parkeringskælder, er en del af Køges nye spændende byudvikling på Søndre Havn og er beliggende på Strandengen i første række mod vandet.





 

Arkitektfirmaet Juul og Frost har stået for udformningen og har skabt en spændende karréstruktur, der åbner sig mod havet og med et intimt indrettet gårdrum til ophold og leg.
I den homogene bygningskrop er der skabt dynamik og bevægelse gennem det varierede etageantal og facadeudtryk.

”Det er Arkitektgruppens andet byggeri på Søndre Havn, hvor vi er glade for at være en aktiv del af en spændende byudvikling, hvor kommunen sammen med Realdania skaber en moderne dynamisk bydel med boliger, kulturtilbud, erhverv og nye rekreative arealer til ophold, leg og bevægelse,”
siger Kasper T. Rungfeldt, administrerende direktør i Arkitektgruppen, og fortsætter:

”Vi har i DADES fundet en yderst spændende samarbejdspartner til denne nye visionære, attraktive bydel i Køge, og det er væsentligt, at vores fælles interesser mødes om at bygge et konkurrencedygtigt kvalitetsbyggeri. Vi er stolte af, at DADES ser Arkitektgruppen som en partner i Køge. Det er vores første projekt sammen, og vi vil gøre vores for at skabe et langvarigt samarbejde i Køge og resten af Danmark”.

”Vi glæder os til at deltage i den strandnære bydelsudvikling i Køge med et flot byggeri i en by i spændende udvikling. Vi har valgt byggeriet ud fra dets arkitektur og lave vedligeholdelsesomkostninger samt Arkitektgruppens betydelige erfaring”, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, administrerende direktør i DADES.

Læs flere pressemeddelelser fra DADES

DADES.dk bruger cookies

Vi bruger cookies på DADES.dk til blandet andet at indsamle statistik.

Du kan altid slette gemte cookies ved at anvende de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér alle cookies