DADES A/S køber Nykredits hovedsæde i København

10. november 2016

PRESSEMEDDELELSE
Nykredit har solgt ejendommene Glaskuben og Krystallen til DADES A/S med virkning fra 1. december 2016.

Tidligere på året satte Nykredit sit karakteristiske hovedsæde, ejendommene Glaskuben og Krystallen, på Kalvebod Brygge til salg. Nu har DADES A/S købt ejendommene for ca. 1,5 mia. kr. og styrker med investeringen sin position på ejendomsmarkedet.



 

”Vi er glade for at have fået muligheden for at købe Nykredits attraktive ejendomme, som passer særdeles godt i DADES’ ejendomsportefølje. Begge ejendomme er opført i en meget høj kvalitet og har en fantastisk beliggenhed på Kalvebod Brygge, som er et område, der vil være under forsat positiv udvikling de kommende år. Investeringen er ligeledes i tråd med den fastlagte investeringsstrategi i DADES-koncernen, som er rettet mod større erhvervsejendomme, butikscentre og nyere boligudlejningsejendomme”, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i DADES A/S.

Nykredit forbliver lejer
Som en del af salgsaftalen skal Nykredit fortsætte som lejer i minimum 5 ½ år. Såfremt Nykredit vælger at fraflytte efter 5 ½ år regnet fra den 1. december 2016, vil købesummen blive reguleret ned til ca. 1,4 mia. kr. som kompensation for tidlig fraflytning.

For yderligere information
Kontakt adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen, tlf.: 45 26 01 00

Læs flere pressemeddelelser fra DADES 

DADES.dk bruger cookies

Vi bruger cookies på DADES.dk til blandet andet at indsamle statistik.

Du kan altid slette gemte cookies ved at anvende de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér alle cookies