DADES KØBER KONTOREJENDOMMEN PRITZELS FABRIK I KONGENS LYNGBY

27. oktober 2016

PRESSEMEDDELELSE
Den historiske ejendom Pritzels Fabrik i Kongens Lyngby har skiftet ejer. DADES har erhvervet ejendommenfra UNIONKUL.



Ejendommen er opført 1908 og ligger i naturområdet omkring Mølledammen i den nordlige del af Lyngby Hovedgade. Den rummer 860 m2 og blev totalrenoveret i årene 2011 til 2013. Pritzels Fabrik er et vellykket eksempel på genbrug af en bevaringsværdig industribygning, uden at det har ødelagt bygningens oprindelige udseende.



 

”Pritzels Fabrik stemmer i høj grad overens med DADES’ interesse for ejendomme beliggende i og omkring vores hovedsæde i Kongens Lyngby, DADES-huset ligger på Lyngby Hovedgade 4, så med købet bliver vi skelnabo til os selv”, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i DADES.

Efterstræbt ejendom
Ejendommen er udlejet til kontorhotel. ”Vi er glade for at være lejere i denne helt specielle ejendom, hvor vi som Brink Serviced Offices har drevet high-end kontorhotel siden 2013. Det er et af vores absolut mest efterstræbte high-end kontorhoteller”, udtaler Country Manager Peter Møller, Regus Danmark.

Thor Stevnss har rådgivet sælger i forbindelse med handlen. ”Det har været en spændende opgave, hvor investorerne har lagt vægt på muligheden for en robust equity-investering med et 2-cifret egenkapitalafkast understøttet af den dynamiske udvikling, der foregår i og omkring Lyngby”.

For yderligere information
DADES
Kontakt adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen, tlf.: 45 26 01 00

THOR STEVNSS REAL ESTATE
Kontakt rådgiver Thor S. Stevnss på tlf.: 26 31 36 33 eller e-mail: tss@stevnss.com

Læs flere pressemeddelelser fra DADES

DADES.dk bruger cookies

Vi bruger cookies på DADES.dk til blandet andet at indsamle statistik.

Du kan altid slette gemte cookies ved at anvende de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér alle cookies